Hurtig og overskuelig byggeproces
|
Processen fra ide til det færdige hus er både hurtig og overskuelig og som bygherre er du med hele vejen. I overordnede træk foregår den således:
- Du kontakter os og vi snakker om, hvordan dit drømmehus skal se ud
- Vores arkitekt tegner en råskitse ud fra dine ønsker og vi udarbejder et prisoverslag
- Du har mulighed for at komme med ændringer uden ekstraomkostninger og tegningerne går frem og tilbage mellem dig og arkitekten, indtil du er tilfreds
- Vi visualiserer huset og drøfter materialevalg - eksempelvis trælofter, glasvæv, klinke- eller trægulve m.v.
- De endelige produktionstegninger fremstilles og prisen udregnes - først på dette stadie forpligter du dig til at betale for tegningerne, men kan stadig trække dig ud af selve byggeriet
- Kontrakten indgås, og den præcise leveringsbeskrivelse formuleres
- Vi kan sørge for at indhente byggetilladelse og stå for alt andet nødvendigt papirarbejde
- Fundamentet støbes på cirka to uger
- Husets sektioner sættes sammen og inden fem arbejdsdage er huset lukket og tæt
- 12-14 uger senere er huset indflytningsklart




